De religiøse bevægelser.
Da Grundloven i 1848 åbnede for religionsfrihed i  Danmark, blev  det mere synligt, hvor levende og rigt det religiøse liv var (og er) på  Bornholm. Frimenighederne blomstrede op. Det kristne budskab har længe spillet  en stor rolle her, ikke mindst på grund af det nære forhold til havet.
I de  fleste familier med fiskere og søfolk kender man til at miste, og derfor betyder  troen så meget. 

Det rige menighedsliv har sat sig synlige spor på Bornholm. Der er adskillige 
kirkebygninger og mødesale i by og på land. I Hasle var der for eksempel midt i 
1950'erne syv kirker og missionshuse. Men missionsarbejdet har ændret karakter, 
for eksempel er søndagsskolerne ikke længere almindelige i
forkyndelsesarbejdet,  og derfor er flere og flere af missionshusene tomme,
eller også anvendes de til  andre formål. At missionshusene og kirkerne er
blevet flere eller færre er med  andre ord ikke nødvendigvis noget udtryk for
menighedernes omfang.
Gennem tiden har menighedslivet på Bornholm været så stærkt, at det kunne præge det øvrige lands kirkeliv. Første gang var da Christian Møller stod i spidsen for stiftelsen af Bornholms Forening til evangeliets Fremme. Initiativet udviklede sig til Luthersk Missionsforening, som i dag har menigheder og missionshuse landet over, og som i dag er den menighed i Danmark, der sender flest missionærer ud i verden.
I slutningen af 1800-tallet deltes Bornholms forening til evangeliets Fremme.
Ved siden af Luthersk Missionsforening opstod Evangelisk-Luthersk Missionsforening. Også denne menighed har bredt sig til det øvrige land og repræsenterer i dag et rigt kirkeliv på samme grundlag som Folkekirken.

---